Nyheder

Ideen bag THCME tog form i foråret 2017, som en nødvendig reaktion på et møde mellem to gamle folkeskoleelver, der ikke havde set hinanden i over 30 år. Den ene havde desværre få år forinden fået stillet diagnosen multipel sklerose og havde brug for cannabismedicin for at komme igennem døgnets timer uden for mange smerter og med en vis funktionalitet. Den anden, indså at hvis hun skulle hjælpe sin gamle folkeskoleven, skulle der ske noget drastisk. Ikke bare for hans skyld, men for de mange tusinde andre sygdomsramte, som står i samme situation.

Resten af 2017 gik derfor med at kortlægge lovgivningen på både cannabis medicin området i Danmark såvel som i forhold til selv at dyrke såvel som producere og indtage egen produceret eller købt cannabis medicin. I den forbindelse har der været stor kontakt til især sygdomsramte borgere, for at hører mere om deres behov – ikke kun for adgang til billig kvalitetsmedicin men også eventuelle andre behov som rådgivning indenfor områder om cannabis som medicin og i mad, hvordan man selv dyrker cannabis planter m.v.

Hertil kommer relevante fagfolk som advokater, politiet, fængselsbetjente, læger, sygeplejersker, misbrugsbehandler, kokke m.v. såvel som de nogen af de (heldigvis) mange fantastiske mennesker som på nuværende tidspunkt bidrager til at de sygdomsramte har adgang til deres cannabis medicin. I foråret 2018, blev de indledende skridt til stiftelsen af THCME som forening i Danmark taget, hvilket nu gør det muligt for os at løfte sløret for vores arbejde i forhold til kampen om retten til cannabis som medicin Grundet THCMEs formål herunder foreningens forskellige indsatser er ulovlige i Danmark, har en stor del af arbejdet med opbygningen af THCME foregået i udlandet. Her blev lande som Holland, Barcelona og Marokko udvalgt som vigtige lande at inddrage samt Belgien i forhold til EU lovgivningen og Rumænien for at have et østeuropæisk land (skulle dog have været Kroatien, men Rumænien blev valgt dels grundet deres strege lovgivning på området), Tyskland som det største land i Europa og England fordi de var/er på vej ud af EU.

Der har været og er fortsat en løbende kontakt med flere i de respektive lande som har bidraget til udarbejdelsen af THCME. Flere af de udvalgte lande, var også lande som grundet en anden arbejdes relation, ofte besøgte samt havde stor kendskab til og et netværk, der har gjort dette store forarbejde muligt. Du kan læse lidt mere om vejen hertil nedenfor: