Støt THCME

Økonomisk støtte er altafgørende for det arbejde, som THCME ønsker at udføre – i første omgang som pilotprojekt i Holland og politisk arbejde i Danmark, herefter, når lovgivningen gør det muligt, også som reelt projekt her i Danmark – hvis vi skal holde omkostningerne for vores fremtidige medlemmer nede. Alle bidrag, materielle som økonomiske, store som små, gør det ikke alene muligt for os at fortsætte vores arbejde, de hjælper os også med at holde gejsten oppe, så vi kan gøre vores arbejde endnu bedre – hvad enten det er som støttemedlem (privatpersoner) eller sponsor (virksomheder).

Hvis du som støttemedlem ønsker at bidrage til THCMEs arbejde for og med vores sygdomsramte medborgere, kan du tilmelde dig samt eventuelt donere til vores sag, hvorefter du vil blive tilsendt dit medlemskab. På sigt vil du også modtage en lille startpakke, som fortæller mere om det arbejde, som du støtter, hvordan du aktivt kan tage del i arbejdet samt løbende opdateringer omkring vores resultater.

Hvis man som virksomhed ønsker at bidrage til THCMEs arbejde for og med vores sygemedborgere, kan man udfylde vores kontaktformular. Herefter vil man blive kontaktet af en fra THCMEs Sekretariat omkring de mere praktiske oplysninger såvel som uddybning af det arbejde, som vi ønsker, at Jeres virksomhed bidrager til. Som virksomhed kan man også bidrage med andre ting som fx brugte kontormøbler, computere, stole m.v. som kan bruges i vores fremtidige THCMEs Social Clubs.

 

 

HØR MERE OM HVORDAN DU KAN BIDRAGE TIL THCME