Workshops for medlemmer
Uddannelsesakadamiet vil på sigt løbende afholde workshops målrettet vores medlemmer – eller deres pårørende, såfremt de ikke selv har mulighed herfor – ude i de lokale Social Clubs sammen med Farmerne. Her vil man kunne deltage i af foreningens følgende workshops:
THCMEs Green workshops – for begyndere og letøvede
Her lærer man blandt andet det grundlæggende omkring hamp planter, om at dyrke udendørs og indendørs herunder viden om planternes cyklus, gødning, trimning af planter m.v. samt hvordan man fremstiller sine egne frø m.v. – udelukkende til eget forbrug.
THCMEs Medicin workshops – for begyndere og øvede
Som begynder lærer man om, hvordan man kan lave fx CBD og TCH-olie, mens man som øvet fx lærer at lave andre produkter, blandt andet produkter der kan bruges til mad og drikke, som fx CBD tea.
THCMEs Healthy workshops – for begyndere og øvede
Som begynder lærer man nogen simple sunde madretter med og uden cannabismedicin fx diverse kager. De øvede vil gå mere i dybden med madlavningen, herunder også hvad de forskellige madvarer er gode eller dårlige for/til, og hvor man lærer om forskellige retter og sunde juicer, som man kan lave eller eventuelt bestille hos THCME, hvis man ikke selv har overskuddet hertil. Derudover lærer man selv at lave olie og smør med THC til brug i madlavning. På sigt er målet at tilføje et ekstra kursustillæg, hvor man kan lærer gode træningsøvelser, som man kan lave, hvis man får kramper, hovedpine, rygsmerter m.v.
I første omgang vil der blive afholdt workshops forskellige steder rundt om i landet for foreningens medlemmer, frem til oprettelsen af Social Clubs, hvor lokalafdelingerne fremadrettet vil sikre undervisning af vores medlemmer i forhold til selv at dyrke eller producere medicin – udelukkende til eget forbrug. Ydermere vil flere workshops blive udbudt inden for de områder vores medlemmer efterspørger.